Omkring mig
Psykologisk rehabilitering, trivsel & udvikling i Vodskov nær Aalborg
Jeg hedder Maria Ellermann og arbejder med psykologisk rehabilitering, trivsel og udvikling for både privatpersoner og virksomheder. I min praksis møder jeg mennesker, der står midt i livsforandringer – både dig, der selv er ramt, og dig, der er pårørende. Det kan være i forbindelse med stress, angst, sorg, PTSD, sygdom, handicap eller oplevelsen af at have mistet retning, mening eller fodfæste i tilværelsen.
Jeg er uddannet cand.psych. og har samtidig mange års professionel erfaring inden for det kreative felt, kunst, kommunikation og udvikling. Den kombination tager jeg med ind i mit psykologfaglige arbejde, hvor jeg arbejder med udgangspunkt i evidensbaseret viden og praksis – med blik for både mennesket, relationerne og de omgivelser, vi er en del af.
For virksomheder og organisationer tilbyder jeg psykologiske indsatser med fokus på trivsel, forebyggelse, samarbejde og et bæredygtigt arbejdsliv. Det spænder fra individuelle rehabiliteringsforløb og psykologisk ledersparring til workshops, foredrag samt psykologisk indretning og udsmykning, hvor min kreative og psykologiske faglighed mødes.
Fælles for mit arbejde er ønsket om at skabe bevægelse og nye muligheder. For mig handler psykologi ikke om at “fikse” mennesker, men om at forstå det hele menneske, dets ressourcer og den sammenhæng, det indgår i – og skabe rammer for et meningsfuldt liv og arbejdsliv, også når livet eller organisationen forandrer sig.
Min psykologfaglige tilgang
Uanset om du kommer som privatperson, leder eller på vegne af en organisation, tager mit arbejde udgangspunkt i den konkrete situation, de mennesker, der er involveret, og det, I ønsker at skabe forandring omkring.
Individuelle forløb skræddersyes til dine udfordringer, behov og livssituation, mens indsatser i virksomheder tilrettelægges med blik for både mennesker, relationer og organisatoriske rammer. Det kan være alt fra psykologiske samtaler og rehabilitering til ledersparring, workshops, foredrag eller udvikling af fysiske miljøer, der understøtter trivsel.
Mit arbejde er psykologfagligt og videnskabeligt funderet, men aldrig standardiseret. Metoder og redskaber anvendes fleksibelt og sammensættes, så indsatsen giver mening for netop dig, jeres medarbejdere eller organisation.
Min tilgang trækker blandt andet på:
Metakognitive terapiformer, hvor vi arbejder med tankemylder, bekymringer og opmærksomhed, så sindet får mere ro
Psykodynamisk forståelse, hvor vi ser på sammenhænge mellem følelser, relationer, livshistorie og indre mønstre og træk
ACT (Acceptance and Commitment Therapy) med fokus på værdier, accept og handlekraft i hverdagen
Compassionfokuseret tilgang, hvor vi arbejder med selvomsorg, skam, selvkritik og indre tryghed
Mindfulness, når det er relevant, som en måde at støtte regulering af nervesystemet og øge nærvær
Kreative og sanselige metoder, når det giver mening, som støtte til refleksion, følelsesmæssig bearbejdning og nye perspektiver – særligt når ord ikke er nok
Min kreative baggrund
Min kunstneriske og kreative baggrund er en naturlig del af mit arbejde som psykologisk uddannet. Gennem mange år har jeg arbejdet med billeder, farver, form og kreative processer – og jeg bruger i dag disse erfaringer som en faglig ressource i mit møde med dig.
Parallelt med mit psykologiske virke arbejder jeg med min egen kunst, udsmykning af virksomheder og institutioner samt som portrætfotograf og illustrator. Det betyder, at kreativitet ikke blot er et redskab, jeg taler om, men en integreret del af mit arbejdsliv og min måde at tænke, sanse og forstå mennesker på.
Er du nysgerrig på mit arbejde, kan det ses på: mariaellermann.dk
Hvad mine klienter siger om deres forløb
-
Maria støttede mig i en sårbar periode, hvor min ægtefælle havde haft et større synstab. Min PTSD gjorde, at jeg konstant var i beredskab og angst hver gang jeg hørte en sirene. Maria hjalp mig til at finde teknikker til at berolige mit nervesystem og mindske mit tankemylder.
— Lars
-
Som synshandicappet efter en ulykke havde jeg svært ved at overskue mange daglige gøremål, som tidligere var nemme for mig. Via telefoniske samtaler hjalp Maria mig med at prioriterer min energi og med at være sødere ved mig selv . Det var virkelig rart at kunne slippe for turen med flextaxa eller bus.
— Hans
-
Maria kom til os i hjemmet i en tid, hvor vores energi som par var helt i bund grundet sorgen over et stort tab. Maria hjalp os med strategier til at navigerer i sorgen, der var ved at nedbryde os fuldstændig. Det var virkelig dejligt, at vi bare kunne være hjemme i trygge omgivelser.
— Christian og Laura
Er I nysgerrige på, hvordan et forløb kan støtte dig?
Så kontakt mig for en uforpligtende samtale på 29 89 95 86 eller via kontakt@mariaellermann.dk om dine ønsker, udfordringer og muligheder. Sammen finder vi den løsning, der passer bedst til dig.