Rum skabt til mennesker

Psykologisk indretning & udsmykning, der styrker trivsel, ro og tilhørsforhold.

Psykologisk indretning & udsmykning der styrker trivsel

Jeg tilbyder psykologisk udsmykning og indretning til virksomheder og institutioner, der ønsker at skabe fysiske rammer, som understøtter trivsel, tryghed og arbejdsglæde. Her forener jeg mit mangeårige kreative virke inden for kunst, design og visuel kommunikation med min psykologfaglige viden om mennesker, adfærd og de omgivelser, vi befinder os i.

Trivsel og indretning går hånd i hånd. Jeg arbejder med farver, kunst, materialer, akustik og rumlige løsninger for at skabe sanseligt afbalancerede og støjreducerende miljøer, som mennesker har lyst til at opholde sig i. Samtidig udvikles løsningerne i tæt samspil med jeres corporate identity, så rummene både understøtter menneskene og fortæller, hvem I er som organisation.

Jeg har gennem en årrække hjulpet virksomheder og institutioner med kunstneriske, visuelle og rumlige løsninger og kan bistå fra de første idéer til det færdige miljø. Målet er at skabe rehabiliterende og opbyggelige rammer, hvor æstetik, funktion, identitet og psykologisk trivsel smelter sammen.

CASEFREMHÆVNING

Svenstrupgård
– når omgivelser bliver en del af rehabiliteringen

På Svenstrupgård har jeg arbejdet med udviklingen af et omfattende kunstnerisk og visuelt koncept til et rehabiliterende miljø, hvor mennesker befinder sig i en sårbar og ofte vanskelig livssituation. Projektet tager udgangspunkt i tanken om, at vores fysiske omgivelser ikke blot er en kulisse, men kan være med til at understøtte trivsel, tryghed, orientering og oplevelsen af værdighed.

I tæt samspil med arkitektur og funktion har jeg arbejdet med farver, illustration, kunst, grafiske elementer og specialdesignede gulvløsninger, der skaber sammenhæng og identitet på tværs af rummene. Naturen er trukket ind som et gennemgående visuelt element og bidrager til at skabe rolige, genkendelige og sanseligt stimulerende omgivelser.

Hun kombinere designfaglig innovation med en dyb forståelse for sociale rum og deres betydning for mennesker i udsatte livssituationer.

“Det er med stor glæde, at jeg giver min varmeste anbefaling til Maria Ellermann, som med overbevisende kreativitet og håndværksmæssig styrke vandt konkurrencen om at designe transformationen af Svenstrupgårds kantine til en café.

Maria valgte en modig og utraditionel løsning, hvor hun fik svejset billedmotiver direkte ned i linoleumsgulvet. Denne teknik skabte et unikt visuelt narrativ, hvor fælles udtryk fra hele rigsfællesskabet flettes sammen til et bærende og sammenhængende element. Resultatet fungerer som et slags “gulvtæppe af hygge” i varme jordfarver—en rolig og inviterende base, der både vækker nysgerrighed og genkendelse hos de hjemløse borgere, der dagligt bruger stedet.

Maria formår at kombinere designfaglig innovation med en dyb forståelse for sociale rum og deres betydning for mennesker i udsatte livssituationer. Hendes arbejde er ikke blot æstetisk stærkt; det er også meningsfuldt, inkluderende og udført med respekt for brugerne.

Jeg kan på det varmeste anbefale Maria Ellermann til enhver opgave, hvor kreativitet, nytænkning og menneskeligt nærvær skal gå hånd i hånd”

Dennis Lindhardt
Leder på Svenstrupgård rehabiliteringscenter

Er I nysgerrige på, hvordan et forløb kan støtte jeres medarbejdere og styrke arbejdsglæden hos jer?

I er meget velkomne til at kontakte mig for en uforpligtende samtale på 29 89 95 86 eller via kontakt@mariaellermann.dk om jeres ønsker, udfordringer og muligheder. Sammen finder vi den løsning, der passer bedst til jeres organisation.