Rum skabt til mennesker
Psykologisk indretning & udsmykning, der styrker trivsel, ro og tilhørsforhold.
Psykologisk indretning & udsmykning der styrker trivsel
Jeg tilbyder psykologisk udsmykning og indretning til virksomheder og institutioner, der ønsker at skabe fysiske rammer, som understøtter trivsel, tryghed og arbejdsglæde. Her forener jeg mit mangeårige kreative virke inden for kunst, design og visuel kommunikation med min psykologfaglige viden om mennesker, adfærd og de omgivelser, vi befinder os i.
Trivsel og indretning går hånd i hånd. Jeg arbejder med farver, kunst, materialer, akustik og rumlige løsninger for at skabe sanseligt afbalancerede og støjreducerende miljøer, som mennesker har lyst til at opholde sig i. Samtidig udvikles løsningerne i tæt samspil med jeres corporate identity, så rummene både understøtter menneskene og fortæller, hvem I er som organisation.
Jeg har gennem en årrække hjulpet virksomheder og institutioner med kunstneriske, visuelle og rumlige løsninger og kan bistå fra de første idéer til det færdige miljø. Målet er at skabe rehabiliterende og opbyggelige rammer, hvor æstetik, funktion, identitet og psykologisk trivsel smelter sammen.
CASEFREMHÆVNING
Svenstrupgård
– når omgivelser bliver en del af rehabiliteringen
På Svenstrupgård har jeg arbejdet med udviklingen af et omfattende kunstnerisk og visuelt koncept til et rehabiliterende miljø, hvor mennesker befinder sig i en sårbar og ofte vanskelig livssituation. Projektet tager udgangspunkt i tanken om, at vores fysiske omgivelser ikke blot er en kulisse, men kan være med til at understøtte trivsel, tryghed, orientering og oplevelsen af værdighed.
I tæt samspil med arkitektur og funktion har jeg arbejdet med farver, illustration, kunst, grafiske elementer og specialdesignede gulvløsninger, der skaber sammenhæng og identitet på tværs af rummene. Naturen er trukket ind som et gennemgående visuelt element og bidrager til at skabe rolige, genkendelige og sanseligt stimulerende omgivelser.
Hun kombinere designfaglig innovation med en dyb forståelse for sociale rum og deres betydning for mennesker i udsatte livssituationer.
“Det er med stor glæde, at jeg giver min varmeste anbefaling til Maria Ellermann, som med overbevisende kreativitet og håndværksmæssig styrke vandt konkurrencen om at designe transformationen af Svenstrupgårds kantine til en café.
Maria valgte en modig og utraditionel løsning, hvor hun fik svejset billedmotiver direkte ned i linoleumsgulvet. Denne teknik skabte et unikt visuelt narrativ, hvor fælles udtryk fra hele rigsfællesskabet flettes sammen til et bærende og sammenhængende element. Resultatet fungerer som et slags “gulvtæppe af hygge” i varme jordfarver—en rolig og inviterende base, der både vækker nysgerrighed og genkendelse hos de hjemløse borgere, der dagligt bruger stedet.
Maria formår at kombinere designfaglig innovation med en dyb forståelse for sociale rum og deres betydning for mennesker i udsatte livssituationer. Hendes arbejde er ikke blot æstetisk stærkt; det er også meningsfuldt, inkluderende og udført med respekt for brugerne.
Jeg kan på det varmeste anbefale Maria Ellermann til enhver opgave, hvor kreativitet, nytænkning og menneskeligt nærvær skal gå hånd i hånd”
Dennis Lindhardt
Leder på Svenstrupgård rehabiliteringscenter
Mine services til virksomheder
Dette tilbud er målrettet ejerledere og medarbejdere, der oplever stresssymptomer eller har været sygemeldt i forbindelse med stress, sorg, ulykke, handicap eller sygdom – eller som står i en belastende situation som pårørende.
Jeg hjælper både ledelse og medarbejder med at skabe en helhedsorienteret og realistisk vej tilbage til en bæredygtig arbejdshverdag. Forløbet tilpasses den enkelte og kan kombinere individuelle samtaler, energiforvaltning og ressourceafklaring.
Sammen lægger vi en konkret og tryg plan, der tager højde for både medarbejderens aktuelle ressourcer, arbejdslivets krav og behovet for en bæredygtig tilbagevenden – før, under eller efter et rehabiliteringsforløb.
Jeg tilbyder psykologisk sparring til ejerledere og ledelser, der oplever konflikter, samarbejdsvanskeligheder eller ubalance i dynamikken mellem ledelse og medarbejdere. Det kan være situationer, hvor kommunikationen er blevet vanskelig, relationer er fastlåste, mistrivsel påvirker organisationen, eller hvor ledelsen ønsker at handle proaktivt, før udfordringerne vokser sig større.
Med et psykologisk blik på relationer, roller, kommunikation og gruppedynamikker hjælper jeg med at afdække, hvad der er på spil – også når årsagerne ikke umiddelbart er tydelige. Sparringen skaber et fortroligt rum, hvor komplekse situationer kan undersøges fra flere perspektiver, og hvor ledelsen kan blive skarpere på både egne handlemuligheder og organisationens dynamikker.
Sammen arbejder vi hen imod konkrete og realistiske greb, der kan styrke dialogen, håndtere konflikter og skabe mere konstruktive relationer mellem ledelse og medarbejdere. Forløbet tilpasses den konkrete situation og kan bestå af løbende ledersparring, enkelte samtaler eller et mere målrettet forløb.
Hjælp til forebyggelse,
fastholdelse & rehabilitering
Hjælp til konflikter og samarbejdsvanskeligheder
Jeg tilbyder involverende og praksisnære foredrag til virksomheder, der ønsker at styrke mental trivsel, samarbejde og bæredygtige arbejdsvaner. Foredragene tager udgangspunkt i psykologisk viden og aktuelle udfordringer i arbejdslivet – fra højt tempo, forandringer og mental belastning til psykologisk tryghed, personlighed, kreativitet og flow.
Med en kombination af faglig viden, genkendelige eksempler og konkrete værktøjer gør jeg psykologien relevant og anvendelig i deltagernes egen arbejdsdag. Målet er ikke kun ny viden, men også nye perspektiver på egne og andres reaktionsmønstre, ressourcer og måder at arbejde og samarbejde på.
Foredragene kan tilpasses jeres organisation, medarbejdere og aktuelle udfordringer og sammensættes efter behov – med fokus på indsigter og greb, der kan omsættes direkte i hverdagen.
Foredrag der inspirerer og skaber nye perspektiver for medarbejderer og ledelse
Jeg tilbyder involverende og praksisnære workshops til virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med trivsel, samarbejde og udvikling i organisationen. Temaerne spænder fra energiforvaltning, psykologisk tryghed og forandringer til personlighed, kommunikation, motivation, kreativitet og flow – altid med afsæt i psykologisk viden og deltagernes egen arbejdshverdag.
Workshopsene kombinerer korte faglige oplæg med refleksion, dialog, øvelser og konkrete cases, så deltagerne ikke blot får ny viden, men arbejder aktivt med den. Det skaber mulighed for at undersøge egne mønstre, få øje på nye perspektiver og udvikle fælles greb til de udfordringer, der fylder i teamet eller organisationen.
Indhold og format tilpasses jeres medarbejdere, organisation og aktuelle behov og kan sammensættes fra enkelte workshops til længere forløb. Målet er at skabe et engagerende og trygt rum, hvor psykologisk viden omsættes til konkrete handlinger, der kan bruges i hverdagen.
Workshops der styrker trivsel, samarbejde og arbejdsglæde
Er I nysgerrige på, hvordan et forløb kan støtte jeres medarbejdere og styrke arbejdsglæden hos jer?
I er meget velkomne til at kontakte mig for en uforpligtende samtale på 29 89 95 86 eller via kontakt@mariaellermann.dk om jeres ønsker, udfordringer og muligheder. Sammen finder vi den løsning, der passer bedst til jeres organisation.